Kommentar til Hvidovre Kommunes udkast til strategi om klimatilpasning

        Teknik- og Miljøudvalget
        Hvidovre Kommune
        Hvidovrevej 278
        2650 Hvidovre

Att. formand Mikkel Dencker

´9. maj 2014

Kommentar til Hvidovre Kommunes udkast til strategi om klimatilpasning

By- og Teknikforvaltningen har udarbejdet et udkast til mål og strategier i en overordnet Strategi for Klimatilpasning 2014, som Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til i de kommende måneder.  SGHs bestyrelse har nærlæst udkastet og er særdeles tilfreds med, at et sådan udkast er udarbejdet. Det er et godt initiativ, fordi der formentlig er behov for at gennemføre en række tiltag, som kan gøre kommunen bedre rustet til at tackle kommende klimaforandringer.  

    I korte træk kan SGHs kommentar sammenfattes på følgende måde:

• Godt initiativ, hvor der er grundlag for at arbejde videre.
• Hvor højt bør ambitionsniveauet være.
• Kortfristede tiltag er de mest effektive og de billigste.
• Undgå overinvesteringer og gør langtidsplanlægningen fleksibel, så den kan ændres.
• Alle initiativer børe være viden- og erfaringsbaseret.
• Balancen mellem sikring og risiko bør altid afvejes grundigt.
• Lær af forholdene i Holland.
• Samarbejde intenst med nabokommuner.
• Hold øje med Folketingets beslutninger på området.
• Takstfinansiering må ikke blive en ny skatteskrue, der kan drejes op og ned på.
• Tag hensyn til kulturarv, flora og fauna.
• Brug grønne områder og rabatter til opmagasinering af vand.
• Gør borger- og brugerinddragelse til et fast element i alt arbejde.
• Gør effektiv kommunikation til et fast element i alt arbejde.
• Undgå at pålægge specifikke borgergrupper særligt tyngende opgaver (f.eks. at grundejere tvinges til at opbevare store mængder vand på egen grund ved skybrud).
• Etabler præmieringsordning til borgere og brugere, der gør en ekstraordinær indsats på området.
• Gør Hvidovre kommune til en foregangskommune med den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris

     SGH s uddybende kommentar:

SGH er som nævnt positiv over for at Hvidovre Kommune tidligt begynder at sikre sig mod klimaændringer, der kan forårsage oversvømmelser og ødelæggelser i de kommende år. Ingen diskussion om dette.

Men det centrale spørgsmål er imidlertid også, hvor højt ambitionsniveauet bør være. Der er tale om meget omkostningskrævende foranstaltninger, som ingen præcist ved om der er behov for.

     

     1000 ÅR ER AT STILE FOR HØJT

I udkastet er der lagt op til, at Hvidovre Kommune generelt skal sikres mod 1.000 års hændelser. Spørgsmålet er derfor om ikke dette niveau i virkeligheden er at stile for højt. I oplægget understreges det flere gange, at mere kortfristede foranstaltninger i virkeligheden er dem, der giver den størst effekt. Og de er samtidig de billigste. På side 36 i By- og Teknikforvaltningens udkast fremhæves det bl.a., at ”skal man alene se på den samfundsmæssige nettogevinst, er denne størst ved et sikringsniveau på 25 år til år 2050”.

Eksempler på dette er nævnt på side 38 i By- og Teknikforvaltningens udkast. Den samlede omkostning til stormflodssikring ved at etablere sluseporte ved den nordlige indsejling til Københavns Havn og mellem diget omkring Avedøre Holme og diget omkring Vestamager er  på 2,3 mia. kr. plus drift. Det skal for Hvidovre Kommunes vedkommende ses i sammenhæng med, at etablering af 3 meter høje diger ved i Lodsparken og Kystagerparken løseligt er estimeret til samlede omkostninger på omkring 27 mio. kr.

Det relevante spørgsmål er derfor, om der ikke er risiko for, at man bruger en masse penge på hændelser, hvor sandsynligheden for at de sker, reelt er så små, at den er ikke eksisterende. SGH opfordrer til, at man indhenter al den viden og erfaring, der overhovedet er tilgængelig, for at sikre en realistisk balance mellem risiko og sikring. Oversikring af området kommer ikke Hvidovres borgere til gode, og samfundsmæssigt er det en dårlig investering, fordi der er tale om fejlinvesteringer.

Her anbefaler SGH, at kommunen indhenter viden og erfaring fra bl.a. Holland, som har store og meget langvarige traditioner for at beskytte landskaber mod oversvømmelser. En meget stor del af det hollandske landskab ligger under havoverfladen, og alligevel er det lykkes landet at skabe varige og stabile forhold.

 

SAMARBEJDE CENTRALT

I forlængelser af viden- og erfaringsindsamling finder SGH det også relevant, at kommunen i samtlige spørgsmål søger maksimal grad af samarbejde med dels vores nabokommuner, og dels følger med i, hvad der politisksker på landsplan. Oversvømmelser og ødelæggelse af værdier i kommunen forårsaget af mere ekstreme vejrforhold kender ikke til kommunegrænser. Derfor finder SGH det afgørende, at kontakten til andre kommuner for ikke at igangsætte individuelle tiltag, som ikke harmonerer med nabokommunernes tiltag.

Aktuelt er der en løbende diskussion blandt Folketingets politiske partier om, hvem der reelt skal betale for at sikre de mange samfundsværdier, der kan trues af ekstreme vejrforhold, og det er afgørende, at Hvidovre Kommune holder sig løbende orienteret i dette arbejde, så kommunen ikke påtager sig økonomiske forpligtelser, som Folketinget så efterfølgende beslutter er en samfundsopgave.

Samtidig er det essentielt, at Hvidovre Kommune følger den landspolitiske diskussion og beslutningsproces tæt, så kommunen ikke påtager sig opgaver, der reelt påhviler staten.

 

TAKSTFINANSIERING

Takstfinansiering er et af de ord, som gentages mange gange i By- og Teknikforvaltningens udkast.  I SGH ved vi godt, at de mange tiltag, der er nødvendige for at tilpasse kommunen til ændrede klimaforhold, er meget kostbare. Og vi er også godt klar over, at der jo i den sidste ende kun er skatteyderne til at betale for herlighederne.

I SGH mener vi, at klimatilpasningen af kommunen ikkeblotmåblive en ny skatte- og afgiftsskrue, der bare kan drejes op på, hver gang et nyt initiativ skal finansieres. Hvidovre Kommune ligger i forvejen helt i top på landsplan, når det gælder skattetrykket. En ny skatteskrue vil kunne tvinge ressourcestærke borgere væk til andre kommuner, der har mere lempelige skattevilkår. Derfor skal hvert eneste initiativ altid meget nøje overvejes og økonomisk konsekvensberegnes, så der altid bliver mulighed for borgerne for at vurdere, at udbyttet står mål med investeringen.

De økonomiske midler skal i princippet hentes over skattebilletten uden udskrivning af ekstraomkostninger.

 

HENSYN TIL FLERE FAKTORER

SGHmener også, at kommunen i de foranstaltninger, der skal dæmme op for oversvømmelser under ekstreme forhold, lægger vægt på at tage et udstrakt hensyn til flora og fauna samt kulturarv. Ingen diskussion om det, da dette er medvirkende til at skabe mangfoldigheden i vores lokalsamfund.

Men når dette er sagt, må dette hensyn ikke antage absurde dimensioner, forstået på den måde, at der gennemføres uforholdsmæssigt kostbare løsninger for at redde ’fem frøer’.

Derfor tilslutter SGH sig også, at den grønne kile i videst muligt omfang inddrages som opmagasinering af overskudsregn under ekstreme forhold, at der anlægges vandbede i gaderne, og at mindre grønne områder i bybilledet samtidig får en rolle som opmagasineringsplads. Det er opfattelsen i SGH, at dette kan gøres på kreative måder, som rent faktisk kan være med til at løfte dels bymiljøet og dels øge herlighedsværdierne i bybilledet.

 

FLEKSIBILITET

SGH er enig i den formulering, der lægges op til på side 5 i udkastet fra By- og Teknikforvaltningen om at den langsigtede planlægning ikke må låse kommunen fast i store investeringer, der kan vise sig at være fejlinvesteringer. Det er vigtigt med en fleksibel plan, der hele tiden løbende kan tilpasses de prognoser, der fremover vil komme om udviklingen i klimaet.

 

KOMMUNIKATION AFGØRENDE I EN FOREGANGSKOMMUNE

SGH finder det også meget vigtigt, at kommunen på et tidsligt tidspunkt af projektfasen udarbejder en kommunikationsstrategi for hele det her område. Stor åbenhed er en grundlæggende forudsætning for at få borgerne til at forstå projekt og til at slutte op om det. Og netop borgeropbakning er forudsætningen for et succesfuldt forløb. Derfor løbende borgermøder, nyhedsbreve o. lign.

SGH ser i den forbindelse også på muligheden for, at Hvidovre Kommune kan brande sig som foregangskommunen på det her område. Kommunen, der gennemfører de rette ting, på det rette tidspunkt til den rette pris. Udelukkende fordi, Hvidovre Kommune har valgt at klimatilpasse på en realistisk, afbalanceret, viden-baseret og transparent måde.

 

 

De følgende kommentarer er mere specifikke i forhold til udkastet fra By- og Teknikforvaltningen:

 

Side 8 i afsnit om ’Skybrud (op til 100 års hændelser)’:

I andet afsnit opereres der med størrelser på, hvor meget vand de enkelte grundejere skal være forpligtet til at opbevare på egen grund. SGH mener ikke, at grundejerne direkte sal være ansvarlige for at opmagasinere vand. Det er meget grænseoverskridende for den enkelte at blive pålagt selv at opbevare vand, når ’følelsen’ altid vil være, at det drejer sig hurtigst muligtat blive af med vandet for at undgå skader på ejendom.

Der skal derfor heller ikke være grænser for, hvor meget vand, grundejerne må udlede på offentlig vej. Det kan aldrig blive en privat forpligtelse for grundejerne at opbevare regnvand under voldsomme skybrud.

Derimod mener SGH, at grundejerne skal opfordres til at gennemføre foranstaltninger mod oversvømmelser, og hvis de gør dette, skal de præmieres for dette arbejde i form af en eller anden godtgørelse.  For eksempel kunne kommunen opfordre til, at private grunde kun belægges med fliser, cement eller asfalt på et vis procentdel af det samlede grundareal.

 

Side 13 ’Med borgere og brugere af kommunen’:

I dette afsnit lægges op til borger- og brugerinddragelse. Her er det vigtigt at pointere, at sikring mod oversvømmelser er en fælles opgave, som alle kommunens borgere har interesse i og derfor også en forpligtelse til at deltage i. Det er vigtigt at skabe denne fællesskabsfølelse blandt alle borgere/brugere af kommunen gennem aktiv borgerinddragelse, som – på tværs af alle partipolitiske skel – er helt afgørende for en vellykket og balanceret proces.

Og igen kan man her forestille sig en ordning for de personer, foreninger eller lign., der gør en ekstraordinær indsats for at være med til at gøre Hvidovre kommune til en foregangskommune på dette felt. Et eksempel på dette kunne blandt andet være, at kommunen indleder en koordineret indsats for eksempelvis at etablere højtvandslukker hos grundejerne, som er en forholdsmæssig billig foranstaltning med en stor og samfundsøkonomisk effekt. Men alle grundejere skal tilskyndes til at gøre dette, da en delvis etablering af disse vil medføre problemer for dem, der ikke får højtvandslukker installeret.

 

 

På SGHs bestyreles vegne

 

Flemming J. Mikkelsen