Nyhedsbrev Fjernvarme – September

Status

  • B7: I Lejerbo er fjernvarmeledningerne blevet renoveret. Reetableringen af denne renovering er færdig i uge 39. Renoveringen af fjernvarmeledningerne fortsætter over Hvidovrevej. I forbindelse med renoveringen etableres en fjernvarmehovedledning langs Hvidovrevej. En ekstra lysregulering er opsat for at højne trafiksikkerheden for alle trafikanter.
  • Etape 3: Hovedlednings- og stikledningsarbejdet forventes at være afsluttet d. 21. september 2016. De første fjernvarmeunits bliver installeret fra d. 29. september.

Etape 3: Grønholtvej
  • Etape 4: Vi forventer at fjernvarmeudbygningen er færdiggjort i starten af oktober.

Etape 4: Giesegårdsvej
  • Etape 5: Hovedledningsarbejdet opstartes i uge 38.

 

Evaluering af fjernvarmeudbygningen i etape 2

I forbindelse med færdiggørelsen af fjernvarmeudbygningen i etape 2 er et spørgeskema, der har til formål at evaluere konverteringen til fjernvarmen, blevet udsendt til de nye fjernvarmekunder.

30 % af de udsendte spørgeskemaer blev tilbagesendt til Hvidovre Fjernvarme. Vi siger tak for de mange besvarelser.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er, at fjernvarmekunderne i etape 2 generelt er tilfredse med deres konverteringsforløb til fjernvarmen. Resultatet er illustreret i nedenstående diagram.

Blandt de besvarelser der blev indsendt, trak Hvidovre Fjernvarme lod om et gavekort på kr. 500,- til en valgfri butik i Hvidovre. Vinderen blev en beboer på Greve Allé, der med glæde tog imod sin præmie. Vi ønsker tillykke fra Hvidovre Fjernvarme, og opfordrer til at endnu flere i de kommende etaper indsender spørgeskemaerne, så vi i Hvidovre Fjernvarme kan blive endnu bedre til at udbygge fjernvarmen.