Forslag til generalforsamling d 9.3.17

                                                                                      

Til grundejerforeningens generalforsamling d 9.3.2017 er flg. forslag modtaget d. 22.2.2017:

Forslag fra bestyrelsen v. Lene Hansen:

Ved sidste generalforsamling tilkendegav bestyrelsen at ville undersøge muligheden for at kontingentindbetaling til grundejerforeningen kunne ske via PBS og/eller mobilepay. Og begge dele kan lade sig gøre.

Omkostninger i forbindelse med etablering af PBS-ordning og Mobilepay beskrives nedenfor.  Bestyrelsen forventer at omkostningerne for etablering kan betales via vort indestående i Danske Bank. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt have overblik over evt. driftsudgifter men de vil være kendt i forbindelse med udarbejdelse af budget 2018.

Tilmelding til PBS og/ eller mobilepay:

A.Vi kan blive tilmeldt PBS, så der fremover kan betales kontingent over betalingsservice:

  • Oprettelsesgebyr 450,00 kr.
  • Grundtræk pr. gang 7,77 kr.– hvis I selv tilmelder jer i banken – i vil få oplysningerne af kassereren
  • Hvis der skal udsendes et indbetalingskort fra Nets, koster det pr. gang 9,57 kr.
  • Vi skal have et medarbejder signatur
  • Vi skal have et FI-kreditornr. og det koster 1.000,00 kr.

B.Vi kan blive tilmeldt mobilepay:

De første 3 mdr. er det gratis, efterfølgende koster det 1 % pr indbetaling dog højst 5,00 kr.

Vi skal have indkøbt en smartphone koster mellem 500,00 – 2.500,00 kr.

Vi skal have et abonnement (som koster fra 149,00 – 39,00 kr.pr mdr.)

 

Forsamlingen bedes tilkendegive om vi skal tilmeldes

                   A . PBS

                  B. Mobilepay